25 år med davinci
Opdateret kl. 09:25
Antonino Oliveto kan i år fejre 25 års jubilæum som restauratør
I 1992 åbnede Antonino davinci på Storegade i Hadsund og han startede helt fra bunden af.
Restauranten var indrettet i italiensk stil og serverede pizza, Minestrone, pasta samt andre retter, og så var det italienske køkken kommer til Hadsund.
I starten var der lidt mistro til, om det nu også kunne gå, og dagen før davinci skulle åbne, kom John Veng ind i restauranten og gav den 3 måneders levetid, fortæller Antonino, men det blev en succes og i 1997 udvidede han med lokalerne oven på.
I 2006 gjorde Antonino en gal mands satsning som han selv kalder det, og købte bygningen på havnen, hvor biblioteket var flyttet fra, og han brugte nogle millioner på at ombygge den til restaurant, og i dag er davinci Ristorante kendt vidt omkring.
Når Antonino ser tilbage på de 25 år erkender han, at der også har været en bagside af medaljen.
For det er gået hårdt ud over familie og børn, og han er også klar over, at hans sydlandske temperament ikke fornægter sig, men han forsøger at være en god arbejdsgiver.
Antonino indrømmer dog, at selv om det er hårdt arbejde at drive restaurant, så er det det han vil, og han føler sig rigtig godt tilpas i Hadsund, så han ser frem til 10 år mere i branchen.
Jubilæet starter fredag 7. april med spansk aften og hele april er der en gratis aperitif.
Selve jubilæumsdagen er udskudt til fredag 11. august, hvor små Tapas, øl, vin o.s.v. koster det samme, som antal jubilæumsår.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.