25 års jubilæum i Spar Nord Bank
Torsdag fejrer Vibeke Gøhler 25 års jubilæum i Spar Nord Bank
RAVNKILDE: Kundemedarbejder Vibeke Gøhler, 49 år, kan torsdag 2. maj fejre 25 års jubilæum i Spar Nord Bank.
Efter elevuddannelse i Danske Bank blev hun i 1988 ansat som assistent i den daværende Sparekassen Nordjylland i Hasseris. I forbindelse med Sparekassen Nordjylland overtog Himmerlandsbanken, blev hun i 1994 tilknyttet Arden afdelingen.
I 1997 kom hun til Hobro afdelingen, hvor hun siden har arbejdet med kundebetjening og sagsbehandling. Dog var hun i en kort periode i 2009 udstationeret på Sjælland i forbindelse med, at Spar Nord overtog syv filialer af Roskilde Bank.
I fritiden er Vibeke meget aktiv i lokalsamfundet i Ravnkilde, herunder i den lokale idrætsforening Sylvia. Hun har tidligere varetaget kassererposten i selve idrætsforeningen og har den nu i støtteforeningen. Her har hun også samlet ind til klubben ved 20 gange at være med på den traditionelle Fastelavnsbåd. Igennem mange år har hun desuden været aktiv badmintonspiller.
Jubilaren er en af hovedkræfterne bag den lokale revy som både tekstforfatter og aktør.
Fritiden bruges også på familien og rejser i udlandet, og jubilæet fejres under private former.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.