25 års jubilæum

Helle Søborg, 25 år på Tradium i Hobro. Foto: Tradium
Helle Søborg, 25 år på Tradium i Hobro. Foto: Tradium

Opdateret kl. 09:02

Helle Søborg, uddannelsesleder på Tradium kunne 3. februar fejre 25 års jubilæum.

På samme dato i 1992 blev hun ansat som vikar på Handelsgymnasiet Mariagerfjord i faget elektronisk informationsbehandling. I det følgende skoleår underviste Helle i alm. datalære, hvorefter hun fik fast ansættelse den 1. januar 1994.

Fra 1. juni 1996 og frem har Helle været uddannelsesleder med undervisningsforpligtelse på den merkantile linje Business, som tidligere har heddet HG og EFG. Helle underviser fortrinsvis i virksomhedsøkonomi/erhvervsøkonomi.

Helle Søborg har en HD i økonomi, handelsfaglærereksamen i afsætning og IT. Derudover merkonomuddannelser i databehandling og markedsføring samt uddannelse som edb-assistent.

Inden ansættelsen på Handelsgymnasiet Mariagerfjord var Helle beskæftiget i det private erhvervsliv bl.a. som kontorassistent inden for salg og spedition, bestyrer på Skørping Kro og som sygemedhjælper i Arvika, Sverige.

Helle bor i Skørping, hvor hun er formand for Skørping Boligselskab. Derudover er Helle bl.a. engageret i Rebild National Park Society Inc. som medlem af hovedbestyrelsen og Chapterpræsident i Chapter Nord.

Helle sylter og bager gerne og fremstiller selv diverse typer oste og er altid leveringsdygtig i hjemmelavet kryddersnaps.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden