26.635 besøgte forårsmessen
Højere besøgstal end til forårsmessen i 2011
Trods et fantastisk weekendvejr blev der i den grad hentet inspiration i Aalborg Kongres & Kultur Center hos de over 240 udstillere til årets forårsudstilling. I alt besøgte 26.635 gæster den populære messe. - Vi fik et større besøgstal end forventet, vejrudsigterne taget i betragtning, siger Ernst Trillingsgaard, AKKC. Høj solskin og lunt forårsvejr er ikke det bedste messevejr. - Besøgstallet er over 6.000 højere end til forårsmessen i 2011, og vores egen forklaring lyder på, at det er fordi, vi op til 2012-udgaven af messen i langt højere grad end hidtil har involveret udstillerne i at markedsføre den. Vi har opfordret udstillerne til at sende indbydelser ud til kunder og emner, og det er sket i et kolossalt omfang - et omfang, som vi slet ikke havde forventet. Det er vores fornemmelse, at udstillerne i den grad har satset på at give salget en kickstart, siger Ernst Trillingsgaard. Sidst besøgstallet på forårsmessen lød på over 25.000, var i 2009, hvor tallet lød på 25.053.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.