263 kampe ved Clean Cup

Alle tilskuerpladser optaget, da U10 drengeholdene spillede.

Fredag,lørdag og søndag blev der spillet 263 kampe for at finde vinderne af Clean Danmark Cup i indefodbold. Der blev gået til bolden, som her, hvor pigerne i U18-puljen kæmpede. Foto Lars Pauli

Fredag,lørdag og søndag blev der spillet 263 kampe for at finde vinderne af Clean Danmark Cup i indefodbold. Der blev gået til bolden, som her, hvor pigerne i U18-puljen kæmpede. Foto Lars Pauli

På tre dage blev der i Brovst hallen spillet 263 kampe for at finde vinderne af Clean Danmark Cup i indefodbold. Der var 139 deltagende hold, og det er 40 hold flere end sidste år og den hidtil største antal deltagere. Der var deltagere i alle aldre fra U6 til veteraner. - Lørdag var der ingen ledige tilskuerpladser i hallen, da de fire puljer med samlet 17 hold spillede, fortæller Jesper Christiansen fra Brovst IF. Det var fjerde gang, at cuppen blev afviklet. Stort forarbejde gav bonus - Vi har i år lavet et ekstra stort forarbejde, for at tiltrække flere hold. Det gav gevinst. Vi lagde oplysninger om cuppen på hjememsiden stævne.dk seks måneder inden kampdagene, vi havde foldere med ud til stævner hos andre klubber og vi skrev mails til kampfordelerne i mange klubber under JBU, fortæller Jesper Christiansen. Det sidste var ikke den succes, BIF havde håbet på. - Desværre er klubbernes oplysningerne om kontaktpersoner på JBU's hjemmeside ikke altid opdaterede. Derfor endte mange af vore mails ude i cyberspace, uden at vi fik respons på henvendelsen, forklarer Jesper Christiansen. Spisningen en succes For første gang var der arrangeret spisning for oldboys- og veteranspillerne efter fredagens kampe. - Vi havde 38 til spisning, men desværre først kl. 21.30. Mange blev hængende til over midnat, så pølsebordet med en sild og en dram må siges at være et tiltag, der skal gentages, fortæller Jesper Christiansen. Næste år vil arrangørerne placere kampene for disse hold noget tidligere, så spisningen kan indledes allerede ved 19-tiden. Vinderne U6 drenge/piger Gug BK1, U7 piger/drenge ØHIK 2, U8 drenge Skovsgård BK, U9 drenge RKG Klarup, U10 drenge Støvring IF, U11 drenge Lindholm IF1, U12 drenge Thoruk/Klim BK, U12 piger Støvring IF 1, U13 drenge Skovsgård BK, U13 piger Brovst IF, U14 drenge Biersted IF, U15 drenge Brovst IF1, U15 piger Skagen IK, U17 drenge Saltum IF, U19 drenge Tranum GF, Oldboys Brovst IF og veteraner Løgstør IF.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.