28 grader varmt marked: Så er der behov for masser af væske

Høje varmegrader giver stort behov for drikkevarer på Hjallerup Marked - både for mennesker og dyr

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

mette.moeller@nordjyske.dk

HJALLERUP:Den varme sommer badede også Hjallerup Marked i sol fredag, og lørdag meldes om op til 28 grader. Det betyder, at der er brug for store mængder af drikkevarer, og man har også forberedt sig på varmen.

- Det betyder, at man ikke kun kan drikke øl på sådan et marked - man skal simpelt hen også have noget vand. Så vi har selvfølgelig købt ekstra vand hjem, for vi kunne godt se, at der bliver en varm weekend, fortæller Keld Nielsen, formand for Hjallerup Marked.

De mange drikkevarer bliver kørt ud til boder og salgssteder fra et centralt lager på pladsen.

Leder af Forsyningen, Martin Cook, melder om, at de havde usædvanligt travlt allerede torsdag aften. Og det kan godt gå hen og fortsætte.

- Man skal aldrig stole på vejrudsigten, men hvis de har bare lidt ret i dét, de siger, så får vi rygende travlt med vand, der skal køres ud på pladsen. Der er brug for, at folk drikker noget, siger han.

Kaniner graver sig ned

Også dyrene har det varmt i den danske sommer - Torben Vernersen fra Vebbestrup havde mange kaniner med på markedet, og de fik godt med skygge og store mængder vand.

- De drikker meget vand, hvis der er varmt. Det er den eneste måde, de kan køle sig på. Og så puster de meget, når der er så varmt, fortæller han.

Kaninerne har også en metode med at grave sig ned i halmen, så de ligger køligt.

En ganske ung markedsgæst tog et hvil i skyggen i sin barnevogn, mens hans forældre sørgede for at få sig noget at spise og et par kolde colaer.

- Der er rigtigt, rigtigt varmt - man går virkelig og smelter for at sige det rent ud, fortæller hans mor, Camilla Christiansen.

Hjallerup Marked fortsætter både lørdag og søndag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.