2Det er slet ikke så slemt

FREDERIKSHAVN: Da 14-årige Maria ankom til Frederikshavn Krisecenter sammen med sin mor og sine to søstre, ringede hun efter få timer til sin veninde.- Det er slet ikke så slemt her alligevel, kunne hun beroligende fortælle.Maria havde ellers været dybt ulykkelig, da hun fandt ud af, at hun, søstrene og deres mor skulle flytte midlertidigt på krisecenter efter et opgør mellem forældrene.- Jeg vidste jo ikke, hvad det ville sige at bo sådan et sted. Men jeg fandt ud af, at her faktisk var rart nok at være og at det var den bedste løsning for min familie i en periode, siger hun.Maria og søstrene var tre af de i alt 99 børn, som sidste år boede kortere eller længere tid på centret sammen med deres mor. Og selv om baggrunden for deres ophold ofte er både trist og traumatisk, så er det ikke gråd og vrede, der præger stemningen i villaen på Kong Christians Allé.- Her er altid nogen at snakke med, og man keder sig aldrig, forklarer 17-årige Nadia, som bor på centret nu sammen med sin mor og sin 10-årige søster.For de mindste børn er der et stort legerum med masser af byggeklodser, dukker, biler, farver og så videre. Og sidste år blev der indrettet et særligt "teenage-rum" i kælderen til de ældre børn.- Vi fik nogle penge af socialministeriet til styrkelse af børnearbejdet, og dem brugte vi til blandt andet en Playstation, video og computer med internet-opkobling. Desuden har vi en sofagruppe, spisebordet, der ofte bruges til at spille kort ved og et stereoanlæg med noget af det nyeste musik. Her kan de store børn hygge sig for sig selv, have venner på besøg og snakke eller spille med hinanden, forklarer pædagog Pernille Hugger.Hun er ansat på centret til primært at tage sig af børnene, og hun mener at det er vigtigt, at de har deres "egne" rum i huset ud over hver enkelt families lille soveværelse. Og de unge giver hende ret.- En gang imellem er det rart at kunne gå et andet sted hen, når der bliver for meget kvinde- og voksensnak, siger Danny på 14 år. Han nyder at have jævnaldrende omkring sig til for eksempel at spille med. - Her er altid noget at give sig til. Da vi boede hjemme, lavede jeg aldrig noget, jeg så kun tv, siger han.Tit laver Pernille Hugger arrangementer for børnene på krisecentret. De har leget "Fangerne på Fortet", spillet bowling, svømmet, været på biblioteket og så videre.- De fleste af børnene trives faktisk her. Det er rart for dem at møde nogen, der virkelig interesserer sig for deres liv, og ofte har de været igennem en periode, hvor deres egen familie på grund af problemerne ikke rigtig har haft et netværk at trække på, forklarer hun.En dag om ugen er "mødre-dag".- Den dag snakker jeg med de kvinder, der bor her, om deres børn. Selv om de jo er i en situation, hvor de ofte selv har det meget dårligt og mangler overskud, så er det også vigtigt, at de bliver opmærksomme på børnene og deres behov. Pernille Hugger fortæller, at opholdet på krisecentret ofte også giver familierne nye venskaber og netværk. Kvinderne og børnene, der bor på centret, lærer hinanden at kende og støtter hinanden i de sværeste perioder og holder ofte forbindelsen ved lige, når de er flyttet for sig selv igen.