Rumfart

30 år siden i dag: Katastrofen der ændrede rumfarten

Den amerikanske rumfærge Challenger eksploderede. En skolelærer og seks andre mennesker mistede livet

Hele besætningen før opsendelse. Christa McAuliffe ses i række to som nummer to. Arkivfoto: NASA
Hele besætningen før opsendelse. Christa McAuliffe ses i række to som nummer to. Arkivfoto: NASA Scanpix Denmark

Opdateret kl. 17:51

RUMFART: For præcis 30 år siden, 28. januar 1986, eksploderede den amerikanske rumfærge Challenger kun 73 sekunder efter ’lift-off’ fra Kennedy Space Center i Florida. Syv amerikanere mistede livet i den tragiske ulykke, som gjorde det tydeligt for alle, at rumfart er farlig.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du bl.a. kan se CNNs transmission fra ulykken.

Første lærer i rummet

Med om bord var Christa McAuliffe, som ikke var uddannet astronaut, men skolelærer på Concord High School i New Hamphire. Sammen med flere end 11.000 andre lærere havde hun meldt sig til NASA-projektet ’Teacher in Space’, og hun var blevet udvalgt til at blive den første lærer i rummet.

Meningen med projektet var at få amerikanske skolebørn til at interessere sig for naturvidenskab, og rundtomkring på skolerne sad tusindvis af børn og fulgte opsendelsen i direkte TV. Nogle af hendes elever havde taget turen til Florida for at se opsendelsen på tætteste hold.

Vildt NASA-projekt: Forskere vil sende ubåd til Saturn-måne

Ved at sende en helt almindelig skolelærer op i rummet ville NASA også signalere, at rumfærgerne var så sikre, at rumfart nu var tilgængelig for alle. Men så indtraf ulykken.

Florida er kendt som solskinsstaten med milde vintre. Det bliver sjældent frostvejr ved Kennedy Space Center, men om morgenen den 28. januar 1986 nåede temperaturen under frysepunktet, og det kunne en gummipakning i en af rumfærgens løfteraketter ikke holde til.

Pakningen blev sprød og kunne ikke holde tæt, så varme gasser strømmede ud og satte gang i en kædereaktion, der i løbet af få sekunder førte til, at rumfærgen eksploderede over Atlanterhavet.

Rumfærgeprogrammet blev straks sat på pause, og det kom til at vare næsten tre år, før amerikanerne igen turde sende mennesker i rummet.

Hvad betyder de mange raket-uheld for fremtidens rumfart?

Ulykken var ikke den første, der ramte det amerikanske rumprogram, men det var den alvorligste i rumfartens historie.

Hul i venstre vinge

Efter Challenger-ulykken blev rumfærgernes sikkerhed gennemgået, og der blev foretaget ændringer i konstruktionen. Desværre ikke nok ændringer.

1. februar 2003 havde syv astronauter, seks amerikanere og en israeler, tilbragt 16 dage i rummet ombord på rumfærgen Columbia, og nu skulle de tilbage til Jorden.

Ved opsendelsen var der imidlertid faldet et stort stykke isolering af den store brændstoftank, og det havde uheldigvis slået hul i rumfærgens venstre vinge. Derfor kunne den ikke holde til turen ned gennem atmosfæren, og rumfærgen forulykkede et sted over Texas, cirka 61 kilometer oppe.

Rumraket eksploderer i en enorm ildkugle

Med Columbia-ulykken blev det tydeligt, at rumfærgerne ikke var sikre fartøjer. De havde også vist sig at være ekstremt dyre i drift. Alligevel blev det besluttet at genoptage rumfærgeprogrammet efter en pause på to et halvt år, så konstruktionen af den internationale rumstation ISS kunne fortsætte.

Nye rumkapsler på vej

De tre tilbageværende rumfærger blev ved med at flyve frem til juli 2011, hvor Atlantis var i rummet i 13 dage. I alt kom 355 mennesker til at flyve med rumfærgerne, men de 14 omkom, hvilket må siges at være en uacceptabel høj dødsrate på fire procent.

Siden 2011 har alle astronauter, der skulle op til rumstationen, fløjet med de russiske Sojuz-raketter. Først frem mod slutningen af 2017 vil amerikanerne være klar med nye rumkapsler, der kan fragte folk op til ISS.

Gense opsendelsen af Danmarks første astronaut

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden