30 tog til messe i skoven
OL-håndbold en hård modstander
VEDDUM: Optakten til årets ”Skovmesse” i Veddum, søndag aften, var langt fra den bedste. Der blev varslet regnvejr, og samtidig med messen blev indledt, spillede Danmark håndboldfinale ved OL, men alligevel foretrak næsten 30 mennesker at deltage i messen i Veddum Byskov.
De lokale FDF-ere havde fremstillet et alter med blomsterbuketter, og der var lavet et stort kors. De hjalp desuden sognepræst Mette Tved Hansen med læsninger, bønner og velsignelse. Harmonikaspilleren Lasse Jensen sørgede for musikledsagelsen, og efter gudstjenesten underholdt han med hyggemusik til kaffen. Medlemmer af Veddum Landsbylaug havde bagt kager, og alle blev budt på et par glas kirsebærvin.
- Vi håber næste år at kunne samle mindst hundrede til skovmessen. Der er jo først OL igen om fire år, siger Pia Thøgersen.
Skovmessen sidste år samlede ca. 80 mennesker
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.