Gymnastik

300 dyrker fitness i det nye center

Formanden for Thise Idrætsforenings aktivitetsudvalg, Lene Kristoffersen, kunne på generalforsamlingen berette om et ualmindeligt travlt år.

Arkivfoto

Arkivfoto

Det skyldes især at foreningen i marts fik åbnet et Fitness-center i en tilbygning til Multihallen. Centeret har 300 medlemmer og bliver brugt flittigt hver dag. Der er fire faste instruktører på centeret. Der er også godt gang i spinding, der er flere hold der er helt fyldt op. Der er fem instruktører til spinning, hvoraf en af dem har gennemført DGI's spinningkursus. Det er planen at flere af instruktørerne skal have kursus. Der har også været mammafitness hver anden torsdag, hvor mødre og babyer har motioneret. Det er lige lykkedes at få sponsorpenge hjem til en kropsvægtsanalysevægt, den vil blive købt snarest muligt. Lene Kristoffersen kunne desuden berette om stor aktivitet på alle gymnastikhold især forældre/ barn holdet har der været så stor tilslutning til, at holdet måtte deles. Foreningens zumba-hold har haft 50 deltagere, hvilket er lidt færre end sidste år. Der vil igen i år blive tilbudt sommer-zumba. Lene Kristoffersen kunne fortælle at foreningens populære løb i bakkerne hver søndag formiddag i år har 40 års jubilæum. Lene Kristoffersen sluttede med at fortælle at aktivitetsudvalgets medlemmer har så meget at lave, at de har besluttet at oprette et underudvalg. Til det har Mette Klitgaard, som er uddannet fysioterapeut og er ansvarlig for fitness i Dronninglund sagt ja til at være med i. Mette Klitgaard skal bl.a. være med til at vejlede de unge instruktører i gymnastik. På valg var Lene Kristoffersen og Katrine Hyldgaard, der var genvalg til begge.