32-årig omkommet i arbejdsulykke
Faldt ned fra tag under arbejde på varmeværk
Opdateret kl. 13:06
SKØRPING: En 32-årig mand fra Himmerland afgik torsdag morgen ved døden efter en arbejdsulykke på Skørping Varmeværk, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi.
Tre tømrer arbejdede på taget på en bygning, som var under opførelse. Alle tre havde sikkerhedsliner på, og der var monteret et rækværk ved tagrenden.
Af uvisse årsager gled den 32-årige mand ned fra taget under arbejdet. Han ramte og røg gennem rækværket og faldt otte meter ned på jorden og afgik ved døden, oplyser vagtchefen.
Strakspåbud udstedt
Arbejdstilsynet har været på stedet og udstedt et strakspåbud og stoppet arbejdet på taget, indtil det er sikret forsvarligt.
- Det betyder, at linen skal være forsvarligt fastgjort og rækværket forsvarligt fastgjort, siger tilsynschef Lars Toft Pedersen fra Tilsynscenter Nord.
Han kan endnu ikke sig noget om, hvorfor hverken line eller rækværk ikke kunne forhindre faldet.
De pårørende til den 32-årige er underrettet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.