35-årig pågrebet med stor mængde amfetamin
Narko udløste en dom på et år og tre måneders fængsel
Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:07
HJALLERUP: Tirsdag blev en 35-årig mand fra Hjallerup ved Retten i Hjørring kendt skyldig i at have været i besiddelse af cirka i alt 460 gram amfetamin med henblik på videresalg.
- Han blev pågrebet med 445 gram amfetamin på sig tilbage i maj. Desuden fandt man noget hjemme hos ham, fortæller anklager Torben Kaufmann Sørensen fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.
Den 35-årige erkendte at have været i besiddelse af amfetaminen, men hævdede, at kun de 244 ud af cirka 460 gram var med henblik på videresalg. Resten var til eget forbrug.
- Selvom han havde regnet med, at der kunne falde dom, blev han meget ked at at modtage dommen på et år og tre måneders fængsel, siger anklageren.
Manden valgte på stedet at kære dommen til Landsretten.
- Når en person har været varetægtsfængslet, kan man vælge at løslade personen med henblik på senere afsoning. Men da forbrydelsen er så grov, som tilfældet er her, valgte retten fortsat at fængsle den 35-årige, forklarer Torben Kaufmann Sørensen med henvisning til den store mængde amfetamin.
Den dømte mand har en tidligere dom fra 2008 for lignende kriminalitet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.