36 påvirkede bilister i fælden
Politiets "før ferien razzia" gav så stor gevinst, at den kalder på en gentagelse, siger politiet.
Torsdag gennemførte Nordjyllands Politi en stor sprit- og trafikrazzia i hele politikredsen, og resultatet blev, at 36 påvirkede bilister kørte i fælden. Ud af de 36 bilister var de fire narkopåvirkede, resten var spritbilister. Og det resultat er så højt, at det ikke bliver sidste gang, at politiet rykker ud i styrke til sådan en aktion. - Det var vel nogenlunde som forventet, måske endda lidt i underkanten - men vi havde nogle timer, hvor vi mistede lidt energi, da en motorcykelbetjent blev kørt ned. - Men det kalder på en gentagelse, siger vicepolitikommisær Lars Eriksen fra Nordjyllands Politi. 62 betjente i gang I alt var 62 bejtente på vejene over hele politikredsen for at kontrollere trafikanterne, og udover at sigte de 36 påvirkede bilister, så vil politiet også stille krav om at få konfiskeret tre biler, fordi førerne gentagne gange har kørt spirituskørsel og/eller kørt, selv om de er fradømt kørekortet. Derudover fandt politiet også 100 gram hash i en af de biler, der blev stoppet. - Og så er der alle de andre mindre forseelser som kørsel uden sele og folk der snakkede i mobiltelefon, men det har vi slet ikke fået gjort op endnu, siger Lars Eriksen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.