Børnemishandling

38-årig skal fængsles for vold mod datter

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse

retten dom hammer dømt
retten dom hammer dømt

SALTUM: Vestre Landsret stadfæstede tirsdag Retten i Hjørrings afgørelse i en voldssag mod en 38-årig far.

Den 38-årige mand er dømt for vold mod et af sine børn. Episoden fandt sted 29. marts i år, da faren fandt ud af, at hans datter, som er født i 1995, havde taget nogle cigaretter. Han slog hende, og hun indrømmede, at hun også havde drengevenner, hvilket medførte adskillige slag med en træliste og en kølle.

Den 38-årige truede pigen med et gevær, tildelte hende slag og spark, inden han slog hendes hoved ned i et bord. Efterfølgende kørte han hende ud i en skov, hvor han truede datteren på livet og tog kvælertag på hende.

Det var ét af de yngre børn, der anmeldte forholdene, men den datter, som volden gik ud over, ville ikke vedstå sig de forklaringer, hun i første omgang havde afgivet til politiet. Vestre Landsret fandt, at volden havde karakter af afstraffelse, som datteren ikke havde givet anledning til. Retten lagde også vægt på, at de mindre søskende havde overværet episoden, samt at volden var begået af pigens egen far, forklarer anklager Mette Hansen.

Derfor valgte Vestre Landsret at stadfæste dommen på fem måneders ubetinget fængsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden