387 deltog i markedsløb
Feltet kørte for første gang tværs over markedspladsen for at få mere stemning
Opdateret kl. 14:00
BRØNDERSLEV: 387 cyklister deltog lørdag i Markedsløbet - et cykelløb under Brønderslev Marked, som Brønderslev Motions Cykellub står bag.
Som noget nyt havde man i år valgt, at feltet skulle cykle tværs over markedspladsen, og formand for markedsløbsudvalget, Peter Larsen, melder, at det gik fantastisk med det.
- Det var for at give dem, der var med i løbet, noget mere markedsstemning, og for at gøre mere opmærksom på cykelløbet, så dem der var på markedet opdagede, at der var cykelløb, fortæller han.
Turen tværs over pladsen var første del af ruten og foregik i roligt tempo. Speaker Lars Bisgaard var med i en lad-cyckel, der kørte forrest og sikrede, at der var plads på grusstien tværs over markedspladsen.
- Han havde en megafon med og snakkede hele vejen rundt. Det var festligt, fortæller Peter Larsen.
Cykelklubben havde håbet på at nå over 400 deltagere men er tilfreds med de 387.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.