Drab

39-årig anker ikke dom for dødsulykke

Lasse Burholt vælger at lade dom for ulykken fra Lendum stå ved magt

39-årig anker ikke sin dom for ulykken i Lendum. Foto: Michael Koch
39-årig anker ikke sin dom for ulykken i Lendum. Foto: Michael Koch

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:14

LENDUM: Den 39-årige Lasse Burholt, som 24. oktober blev kendt skyldig i uagtsomt manddrab efter en dødsulykke ved Lendum 16. juli, har valgt ikke at anke sin dom, fortæller Kanal Frederikshavn.

Ved ulykken blev tre børn på 11, ni og tre år dræbt, da deres mor overtrådte sin ubetingede vigepligt og svingede sin Citroen Berlingo ud foran Lasse Burholts Mitsubishi Grandis, der kom kørende med 125 kilometer i timen på en strækning, hvor man højst må køre 80 kilometer i timen.

Bøder og frakendelse

Lasse Burholt blev under retssagen også dømt for mangel på hensynsfuld kørsel, for høj fart og for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. I Retten i Hjørring, der behandlede sagen blev der lagt vægt på, at ulykken kunne være undgået, hvis Lasse Burholt ikke havde kørt så stærkt.

Han blev idømt at betale 20 dagbøder a 500 kroner, ligesom han fik en betinget frakendelse af kørekortet i tre år.

Også moren til de tre dræbte børn overtrådte færdselsloven ved at være uopmærksom og overtræde sin ubetingede vigepligt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden