40 års jubilæum
Mona Vestergaard LARSEN, sygehjælper, kunne 21. januar fejre sit 40-års jubilæum, og fik dermed fortjenstmedaljen i sølv fra HKH Dronning Margrethe.
Mona blev ansat 21. januar 1977 som sygehjælper i dagvagt, i den tidligere Hadsund Kommune på Bernadottegården, og var derfor med til at kunne flytte de allerførste beboere ind i det nybyggede plejecenter.
I 1990 ændrede hun sin arbejdstid og blev nattevagt, dette har hun været siden. Fra 1993 blev hun ansat i Midtområdet, ligeledes i en nattevagt, indtil hun 1. marts 1997 kom tilbage til Bernadottegården, hvor hun har været indtil hun 1. marts 2017 har valgt at gå på efterløn.
Mona har arbejdet dedikeret i alle årene, og tilegnet sig nye kompetencer gennem efteruddannelse. Hun er vellidt blandt kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere, og der er respekt om hendes person.
Mona er en meget stabil medarbejder, og udviser stor kompetence og omsorg i sit arbejde. Hun er især opmærksom på at varetage beboernes egne interesser, og møder dem, der hvor de er.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.