Farvel til "Anders fra akademiet": Historisk AaB'er jagter mere end en ny klub
Opdateret 15. juni 2026 kl. 10:23
Historien, du får
Anders Noshe blev i marts 2022 den yngste debutant for AaB's førstehold i mere end 100 år.
Det der lignede en kometkarriere, blev dog ødelagt af skader, og den AaB-kontrakt, der udløber om få uger, bliver ikke forlænget.
Her får du Anders Noshes planer for fremtiden og tanker om at skulle sige farvel til en drøm og en identitet, hvor AaB har spillet hovedrollen.
De fleste AaB-fans har nok for længst skrevet udekampen mod HB Køge 26. april i glemmebogen.
For Anders Noshe var der dog tale om en uforglemmelig eftermiddag på Capelli Sport Stadion.
1492 dage efter sin debut for AaB's førstehold som den yngste i mere end 100 år, blev Anders Noshe noteret for sin anden kamp, da han blev skiftet ind efter 82 minutter.
- Jeg havde aldrig troet, at det ville ske efter mine mange skader. Jeg forventede, at klubben bare ville bruge mig på U/19-holdet i foråret, fortæller Anders Noshe.
Fældede en tåre
Han fik yderligere et indhop på førsteholdet ugen efter mod Hobro. Det blev hans sidste kamp for AaB.
Anders Noshe får ikke forlænget den kontrakt, der udløber ved udgangen af måneden.
Dermed er spilleren, der på et tidspunkt blev udråbt til klubbens største talent i mange år og blev rykket op i førsteholdstruppen som bare 16-årig, både på jagt efter en ny klub og en ny identitet uden AaB.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.