40 var med på kulturrejse

Deltagerne så bl.a. Lyng Kirke, som er opført af mursten fra Vindø i Hobro

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

MARIAGERFJORD:For 20. gang har Mariagerfjord Kunstforening med 40 deltagere været på kunst- og kulturrejse arrangeret af kunstforeningens formand Søren C Olesen og hans hustru Wiebe Kestner.

Første stop var Lyng Kirke i Fredericia, som er tegnet af Inger og Johannes Exner. Arkitekternes inspirationskilde er en stor blodbøg, som står udenfor kirken. Når man træder ind i kirkerummet, kommer man ind under et træs beskyttende krone. Limtræet, som Exners fik en international pris for i 1994, strækker sine grene ud i rummet. De markante mursten er fremstillet på Vindø Teglværk i Hobro.

Det overdådige tredagesprogram med kunst, arkitektur og kultur i bred forstand bød også på bl.a. En Skærsommernatsdrøm i Odense Teater, besøg på det kulturhistoriske museum Møntergården i Odense, Galleri Galschiøt, Fyns Grafiske Værksted, Carl Nielsen Museet, Brandts, Tommerup Keramiske Værksted, Trapholt i Kolding, Christianskirken i Fredericia og Grejsdal Kirke i Vejle.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.