EMNER

400.000 kr. til tiltag i landsbyer

Landsbyrådet har fordelt pengene

Hvilshøj får penge til at forbedre Støkket. Arkivfoto: Bent Bach
Hvilshøj får penge til at forbedre Støkket. Arkivfoto: Bent Bach

BRØNDERSLEV: På et landsbyrådsmøde i Øster Brønderslev har Landsbyrådet godkendt forretningsvalgets indstilling om fordeling af midler fra Landsby-puljen 2013.

- Udbetalingerne er betinget af byrådets godkendelse og frigivelse af Landsby-puljen 2013, fortæller formand for Landsbyrådet, Knud Erik Sørensen.

Følgende foreninger/projekter er tilgodeset med tilskud - i alt 412.521 kr.:

Asaa Havn med 20.000 kr. til indkøb af møbler m.v. i nyt havnehus.

Dorf By med 12.896 kr. til brug for indkøb af party-telt.

Flauenskjold-Hallen med 17.000 kr. til brug for indkøb af Cross-Trainer.

Geraa Beboerforening med 19.500 kr. til brug for indkøb af bord/bænkesæt, ophængs-grill, flis til udlægning samt hjertestarter.

Nordjysk Islandshesteforening Hekla i Hellum med 20.000 kr. til indkøb af borde/bænke samt højttaleranlæg.

Hellum Borgerforening med 25.000 kr. til indkøb af 2 kanoer samt 2 overdækkede bord/bænkesæt.

Beboerforening Støkket, Hvilshøj med 8.650 kr. til brug ved indkøb af bord/bænkesæt m.v.

Datastuen og Jerslev Borgerforening med 30.000 kr. til indkøb af nye pc’ere, projektor m.v.

Kulturkirkens Venner i Mylund med 4.049 kr. til indkøb af kamera.

Klokkerholm Borgerforening og Klokkerholm - Byen i Landskabet med 8.000 kr. til indkøb af infotavle.

Kraghede Idræts- og Borgerforening med 15.000 kr. til hjælp til etablering af opbevaringshus.

Manna-Thise Borgerforening 22.625 kr. til brug for etablering af ”overdække” med videre ved kirken samt indkøb af ny beplantning på Thise legeplads.

Foreningen Bakketårnet i Manna-Thise 25.000 kr. til hjælp til anskaffelse og etablering af 2 stk. shelters og en bålplads.

Serritslev Borgerforening kr. 20.000 kr. til brug indkøb af nye legeredskaber på Skovpladsen.

Sterup Borgerforening 9.801 kr. til brug for indkøb af nye flagstænger/flag til flagallè.

Thorup og Omegns Beboerforening 25.000 kr. dels til muldtoilet på ”Engens Tumleplads”, dels til brug ved genetablering af legepladsområde ved Aktivitetshuset.

Try og Omegns Beboerforening 10.000 kr. til brug for indkøb af gyngestativ.

Brønderslev Kommunes forsamlingshuse 120.000 kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden