42 km med rollator på slæb

maratonløb i Aalborg inddrager det berømte gangstativ på hjul som ny udfordring

Jesper Eegholm har fået ideen til løbet og stiller også selv til start.

Jesper Eegholm har fået ideen til løbet og stiller også selv til start.

AALBORG:Skrupskørt? Helt sikkert, lyder det fra ophavsmanden.

47-årige Jesper Eegholm fra Hjallerup lægger ikke selv skjul på, at han har fået en tosset ide. Han arrangerer 25. maj et maratonløb i Aalborg, hvor der gælder et ufravigeligt krav til deltagerne. De skal skubbe en rollator foran sig på samtlige 42 kilometer.

Løbet afvikles samme dag som Aalborg Karneval, men de to begivenheder kommer på alle mulig måder til at udgøre to forskellige verdener. For mens tusindvis stimler sammen i Kildeparken, så er der kun 50 deltagere i maratonfeltet, og mens en del af karnevalsdeltagerne har svært ved at stå oprejst, så skal maratonløberne være i noget nær perfekt balance, for rollatoren skal op over kantsten og ned igen på en rute, der går fra City Syd og ind til byen ved Rustenborg.

Arrangøren har fået firmaet Actiumplus, der forhandler hjælpeudstyr til ældre og handicappede, til at stille 50 rollatorer til rådighed for deltagerne, og en anden regel for løbet er, at alle følges ad.

Indtil videre har 32 deltagere købt et startnummer.

- Jeg løber normalt selv et maratonløb på cirka 4 timer, men fordi vi skal løfte rollatoren med, har jeg lagt en time til i forventet løbetid, siger Jesper Eegholm.

Det koster 200 kr. at deltage i Maraton, og man kan læse mere om løbe på www.dourun.dk.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Musikkens Hus bekræfter historisk milliontab – direktør udskyder orlov
Luk