Kås

43-årig overfaldet med jernrør på åben gade

To mænd blev mandag varetægtsfængslet, sigtet for grov vold

Foto: Kurt Bering
Foto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret kl. 15:56

KAAS: En 43-årig mand fra lokalområdet, blev omkring klokken 06 søndag morgen overfaldet og slået af flere personer på åben gade i Kaas.

Nordjyllands Politi oplyser, at manden blandt andet blev slået med et jernrør og brækkede næsen.

En 21-årig og en 26-årig mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for grov vold. De blev mandag eftermiddag fremstillet i et lukket grundlovsforhør, da politiet mener, at der er en ukendt gerningsmand på fri fod.

Begge mænd blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser anklager Bjørn Fogh. Det er foreløbig uvist, hvad der var årsag til overfaldet.

Den 43-årige har været til behandling på sygehuset, men er udskrevet igen.

Gå til relaterede emner

Forsiden