pandemi

46.747 smittetilfælde: Antal indlagte stiger med 20

938 personer indlagt er testet positive for coronavirus onsdag. Ikke alle er indlagt på grund af corona.

46.747 personer er bekræftet smittet med coronavirus, heraf har 3028 også tidligere fået en positiv PCR-test.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

I opgørelsen stiger det samlede antal personer, der er indlagt med coronavirus, med 20 til 938.

En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser dog, at mellem 30 og 40 procent af de indlagte med en positiv PCR-test er indlagt af en anden årsag end covid-19.

Der er onsdag 40 personer med coronavirus, der er så syge, at de er indlagt på en intensivafdeling, heraf får 25 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Det er henholdsvis 4 og 3 færre end tirsdag.

Der er registreret 21 dødsfald. Dermed har i alt 3656 personer i Danmark, der var smittet med coronavirus, mistet livet under pandemien.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden