47-årig dømt for våbenbesiddelse og hæleri
Havde flere stjålne effekter samt kanonslag på sin bopæl
Opdateret 17. maj 2022 kl. 13:27
AALBORG ØST: En 47-årig mand fra Aalborg Øst blev fredag ved Retten i Aalborg idømt 40 dages delvist betinget fængsel for hæleri og våbenbesiddelse. Det oplyser anklager Camilla Donslund.
Ved en ransagning 24. april 2012 fandt politiet flere stjålne effekter på mandens bopæl, heriblandt stjålne kørekort, ure, smykker og sølvbestik.
Manden havde desuden 24 ulovlige M66 kanonslag og adskillige våben, som han ikke havde tilladelse til. Heriblandt ammunition til et 9 mm håndvåben, to tasere og fem pebersprays.
I sin besiddelse havde manden også 4,6 gram hash til eget brug.
Yderligere blev han dømt for butikstyveri i to tilfælde, hvor han i september sidste år havde stjålet 20 plantesække ved Spar i Nørresundby, samt en måned senere at have stjålet 6 dvd’er i Kvickly på Dannebrogsgade. Den 47-årige modtog dommen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.