Frederikshavn

4925 havde købt billetter på forhånd

Sølle 75 billetter var tilbage, da årets udgave af Rock i Frederikshavn åbnede lørdag formiddag

Der var mange af de store danske navne på scenen på Knivholt Hovedgård lørdag. Et af dem var Dúné, som nok kan finde ud af at trykke den af til en livekoncert.
Der var mange af de store danske navne på scenen på Knivholt Hovedgård lørdag. Et af dem var Dúné, som nok kan finde ud af at trykke den af til en livekoncert. Laura Guldhammer

Opdateret 13. juni 2016 kl. 11:41

FREDERIKSHAVN : Der var lagt i kakkelovnen til noget varmt, da Rock i Frederikshavn lørdag klokken 11.30 lukkede de første gæster ind på gårdspladsen på Knivholt.

Solen skinnede fra en helt skyfri himmel, og det lunede også i lommen, for salget af drikkevarer gik strygende.

Noget af forskel til i fjor.

- Sidste år pissede det ned hele dagen, men de, der kom til koncerten i 2015, var med hele vejen, siger Casper Høgsted, som sidder med i styregruppen for Rock i Frederikshavn.

Ikke alene har vejret været godt længe, men vejrudsigten har også tegnet godt, og det kan måske aflæses i antallet af billetter solgt i forsalg.

- Da vi åbnede koncertpladsen klokken 11.30, havde vi 75 billetter til salg, siger en tydeligt fornøjet Casper Høgsted.

Han turde da også at love, at når koncerten var omme, så var samtlige billetter solgt.

Og så var der ellers sat gang i årets rockfest.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden