5,3 mio. kroner til mere tryghed
TrygFondens regionale råd i Region Nordjylland donerede kort før jul 5.355.720 kroner til projekter, der skal fremme sikkerheden, sundheden og trivslen i den nordjyske region.
Heraf gik 444.815 kr. til bedre sikkerhed i regionen.
Her fik Bådelauget Alvilde Frederikshavn støtte til uddannelse i sikkerhed til søs og/eller indkøb af nyt redningsudstyr, bl.a. redningsveste.
2.291.620 kr. fra Trygfonden skal fremme sundheden i regionen.
Her har Statsfængslet Kragskovhede i Jerup fået bevilget støtte til førstehjælpskurser eller udstyr.
2.619.285 kr. skal styrke trivslen i regionen.
Her fik "Mob Din Krop i Frederikshavn" 25.000 kroner til projektet "Mob din mountainbike".
TrygFondens regionale råd i Nordjylland består af otte demokratisk valgte kandidater, der sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør TryghedsGruppens øverste myndighed og bl.a. har indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til adskillige landsdækkende og regionale projekter.
De har alle til formål at skabe mere tryghed inden for kerneområderne sundhed, sikkerhed og trivsel. Med i rådet for Region Nordjylland er følgende personer: Jens Bigum, Vesthimmerland, formand, Lone Poulsen, Thisted, næstformand, Anders Hjulmand, Aalborg, Henning Krabbe, Brønderslev, Jens Otto Størup, Hjørring, Leif Stiholt, Frederikshavn, Niels Jørgen Jensen, Aalborg og Ole Stavad, Jammerbugt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.