Dall Villaby

50 år

Palle Koch

Palle Koch

¤ Palle Koch, buschauffør, Dalbyvej 5, Dall Villaby, Svenstrup, fylder i dag 50 år. Palle Koch er vokset op i Vester Hassing og Gaaser, og han var tidligt klar til at tage fat og arbejde. Som seks-årig hjalp han til med at potte løg og blomster, men efterhånden blev det mere landbrug, der trak i ham. I 1978 kom han ud at tjene på en gård i Oppelstrup, og senere kom han til Dronninglund Hovedgaard, hvor han havde sit virke, indtil han i 1981 blev indkaldt til soldat. Efter sin tid som menig fulgte Palle Koch sergentuddannelsen indenfor Militær Politiet og blev udnævnt MP-Sergent i efteråret 1982, og han blev som MP'er udnævnt som "Bedste Kammerat". I 1983 blev Palle Koch ansat i slagteriafdelingen i Bilka Skalborg - indenfor Dybfrost, hvor han var en meget vellidt kollega indtil 1991, da han måtte stoppe på grund af en medfødt rygskade. I 1989 blev Palle Koch gift med Helle, og sammen købte de et hus i Dall Villaby. Efter en sygdomsperiode blev Palle Koch omskolet og fik arbejde som buschauffør ved Aalborg Omnibus, og da virksomheden overgik fra at være kommunal til privat, var han ansat ved Arriva, som så blev delt op, så han nu er ansat ved City Trafik. Fritiden bruges gerne sammen med Helle, som han nu har været gift med i 23 år. De deler glæderne ved at holde hus, passe have og lave madlavning Sammen nyder de også at tage på små og store ture og udforske det ganske land - og den store verden. Palle Koch er storforbruger af biblioteket, hvor han låner især bil- og sportsmagasiner, som han fordyber sig i.