50 år

Jens Nørbjerg

Jens Nørbjerg

¤?Jens Nørbjerg, Voergårdsvej 48, Præstbro, fylder mandag 50 år. Han er født og opvokset ved Volstrup Skole. Han flyttede i 1971 til Sæby, hvor familien købte hus. Musik har altid fyldt meget hos Jens. Han udfolder sig på klaver, trompet og tuba. Tubaen bliver luftet i rigtig mange sammenhænge. Han har slået sine folder i Sæbygarden, hvor Børge Nielsen, der dannede Sæbygarden, blev hans inspirator og gode ven. Jens har altid været formand for Sæby Tyrolerorkester, og det tæller snart 28 år. Han har spillet i Musikkorps Sæby i over 25 år. I Musikkorpset har det også givet opgaver i Ibsens Kapel, kirkegruppen og morgenmusikken. Ud over disse orkestre er han at finde i mange små showgrupper. Jens blev efter folkeskolen uddannet maskinarbejder på AVK i Sæby. Dette gav senere arbejde på Kronborg i Dybvad. Senere blev maskinarbejdet udskiftet med job på Danish Crown i Sæby. Her har han for nylig fejret 25 års jubilæum. Jens' interesse for maskiner har udviklet sig således, at han i dag ud over sit arbejde på slagteriet i Sæby har sit eget firma. Han servicerer adskillige sommerhusejere i form af plæneklipning. Der fældes træer og fræses haver. Jens udviser stor omsorg for sine medmennesker, og han er altid parat til at hjælpe andre. Han er en travl herre, som gerne hygger sig venner og familie og gerne med musikken i centrum. Han fejrer sin runde dag med venner og familie i Syvstenhallen i dag lørdag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden