Stenum

500 bigballer i flammer

Brandvæsenet kan ikke slukke ilden - den må brænde ud

Branden på gården ved Stenum lørdag. Foto: Peter Helmut Larsen
Branden på gården ved Stenum lørdag. Foto: Peter Helmut Larsen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 13:02

STENUM: 500 bigballer på en landejendom på Løkkenvej nær Stenum i Brønderslev Kommune står i flammer lørdag eftermiddag, og branden er så voldsom, at der ikke er meget at stille op.

- Vi kan ikke slukke ilden i de 500 bigballer, så vi lader dem brænde ud, fortæller beredskabsinspektør Preben Jensen fra Brønderslev Brandvæsen.

Ilden i laden, der er helt proppet med store halmballer, blev opdaget lørdag kort efter middag.

Heldig med vinden

Ladebygningen står frit, og takket være vinden blæser røg og gnister fra branden væk fra andre bygninger på landejendommen. Derfor har det ikke været nødvendigt at evakuere dyr i stalden.

- Hverken mennesker eller dyr er i fare, understreger Preben Jensen.

Der vil fortsat være brandfolk på stedet for at holde øje med de mange brændende bigballer, så ilden ikke pludselig spreder sig.

Derfor startede branden

Ifølge Preben Jensen er ilden formentlig opstået, efter en ansat på gården skulle hente halm til et halmfyr. Den første bigballe var for stor til at få ind i fyret, så den blev bragt tilbage til laden, hvorefter en anden, mindre halmballe blev hentet og puttet ind i fyret.

Beredskabsinspektøren mener, at den bigballe, som blev fragtet tilbage til laden, kan have startet branden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden