Skolevæsen

500 norske unge spiller sammen

Musikkorps Sæby arrangerer stort seminar for sydnorske unge og skal til gengæld spille i Norge 17. maj

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

De norske unge ser turen til Sæby som en herlig udflugt. De møder mange nye mennesker, som spiller samme instrumenter. Finder melodien sammen og kan i den sparsomme fritid også nyde andre toner på diskoteket.

SÆBY:Musikalske venskaber kan gå i arv. For det var norske Inger-Anne Staurseths far, der i 1951 tog til Sæby for at spille musik. Og i 21 år har hun stået for musikseminaret i Sæby. Hun har opbygget et venskab med Musikkorps Sæby, som står for al det praktiske omkring indlogering og forplejning af de over 500 norske gæster. Inger-Anne Staurseth spiller selv i Stavern-Agnes Musikkorps i det sydlige Norge i nærheden af Larvik.

Videre efter skolen

En af hendes danske musikalske venner er Mogens Aarup, der er sekretær i Musikkorps Sæby. Det danske og norske korps tjener lidt på seminaret, men det er først og fremmest glæden ved at se den unge generation spille musik, der driver værket for dem begge.

- Det handler blandt andet om, at fastholde de unge i musikken, så de fortsætter i et musikkorps som vores, når de forlader skolen, forklarer Inger-Anne Staurseth. I Norge har hver skole sit eget orkester og nogle af dem er mindre korps, som nyder, at være mange på det samme instrument, når de spiller. Falder de ud et øjeblik, kan de høre andre spille videre.

- Netop oplevelsen at være del af et orkester med 150 medlemmer er helt særligt for seminaret her i Sæby, siger hun.

Sæbynitterne, der ikke selv spiller i denne weekend, har til gengæld mulighed for at benytte deres kontakter til deres venskabs orkester i Stavern.

- Vi er blevet inviteret til at spille i Stavern 17. maj på Norges nationaldag. Vi har aldrig før været med 17. maj i Norge, og i år bliver det ekstra stort. For det er i 2014 200 år siden Norge løsrev sig fra Danmark, så det glæder vi os meget til, siger Mogens Aarup.

Fester fra kl. 7

Stavern-Agnes Musikkorps markerer nationaldagen fra 7 morgen til ud på aftenen. De går tre gange i optog rundt i byen og skal fra morgenen spille flaget op på skoler, institutioner og ældrecentre. Derfor den tidlige start på festen, som altså plejer at vare i mange timer, og da 17. maj ovenikøbet er en lørdag, bliver der gjort ekstra meget ud af festdagen, hvor musikken er i centrum.

- Så den dag er det på med de gode sko. For vi kommer til at gå rigtig meget, siger hun til Mogens Aarup.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst