Trafikulykker

52-årig mand død efter ulykke

Han overlevede ikke de skader han pådrog sig under en trafikulykke i Hirtshals i sidste uge

Arkivfoto: Jan Pedersen
Arkivfoto: Jan Pedersen

HIRTSHALS: En 52-årig mand fra Hirtshals-området døde mandag aften af de alvorlige hovedskader, han fik under et trafikuheld ved Hirtshals torsdag i sidste uge.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

- Han fik alvorlige hovedskader ved ulykken, og mandag aften afgik han ved døden, fortæller vagtchef Poul Badsberg.

Ulykken skete torsdag eftermiddag ved afslutningen på motorvej E39 ved Hirtshals lige før rundkørslen ved Aalborgvej og Dalsagervej.

Bilen kom i slinger og føreren mistede herredømmet over bilen som endte over i den forkerte vejbane, hvor den ramte en modkørende bil.

Den 52-årige blev fastklemt og var livløs efter ulykken, og han blev lagt i respirator på Aalborg Universitetshospital, hvor han altså døde i aftes.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden