Redningsvæsen

5339 protester fra Skagen

Borgere stærkt utilfredse med, at region vil spare akutbilen væk

Poul Jakobsen fik lejlighed til at fremføre sine argumenter over for Ulla Astman (S), Lene Linnemann (SF) og Jes V. Laursen, da han afleverede de 5339 protestunderskrifter. Foto: Jesper Thomasen
Poul Jakobsen fik lejlighed til at fremføre sine argumenter over for Ulla Astman (S), Lene Linnemann (SF) og Jes V. Laursen, da han afleverede de 5339 protestunderskrifter. Foto: Jesper Thomasen

Opdateret kl. 21:35

NORDJYLLAND: Skagboen Poul Jakobsen havde håbet på i alt 5340 underskrifter, da han onsdag afleverede en stak protester til regionsrådsformand Ulla Astman (S).

Men det lykkedes ham ikke at overtale hende til også at skrive under. Derfor måtte han nøjes med 5339.

Det må også siges at være et pænt antal i betragtning af, at der godt 8000 mennesker i Skagen.

- For eksempel har rådhusbageren sagt til sine kunder, at hvis ikke de skrev under, fik de ingen rundstykker, smiler Poul Jakobsen.

Underskriverne protesterer imod, at regionsrådet vil spare akutbilen i Skagen væk.

I følge Poul Jakobsen har skagboers børn, der er flyttet fra byen, også skrevet under på protesten.

Trods de mange underskifter og 20 minutters argumenteren lykkedes det ikke Poul Jakobsen at overbevise Ulla Astman om, at regionsrådet bør ændre beslutningen. Ifølge regionsrådsformanden står den ved magt og bliver vedtaget tirsdag ved anden behandling af budgettet.

- Jeg er sikker på, at dette bliver rettet internt mellem Falck og regionen. Det tror jeg på, siger Poul Jakobsen.

Ellers lover han, at regionsrådet kan være sikker på at høre fra skagboerne igen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden