543 i fotofælden under festival
Fra torsdag til søndag, hvor der var Musik i Lejet, registrerede Nordsjællands Politi 543 bilister, der havde for meget fart på i området.
TISVILDELEJE: Hele 543 gange blev bilister taget for at køre hurtigere end det tilladte i dagene fra torsdag til søndag i sidste uge, hvor der var Musik i Lejet i Tisvildeleje.
Af de 543 fik 33 personer bøde og klip i kørekortet, mens seks personer har fået en betinget frakendelse.
Og det er voldsomme tal, mener politiassistent og indsatsleder under Musik i Lejet, Jørgen Hjelm Hansen, fra Nordsjællands Politi.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Det er alt for mange. En procent af dem, der er blevet målt, har fået en betinget frakendelse. Det lyder måske ikke af meget, men det springer i øjnene på mig. Det betyder, at de helt bevidst har kørt virkelig stærkt, så det er ikke bare et øjebliks uopmærksomhed, siger Jørgen Hjelm Hansen.
Den højeste hastighed, der blev målt i 50 kilometer-zonerne, var 89 kilometer i timen, mens den højeste hastighed på strækninger med en fartbegrænsning på 80 var 128 kilometer i timen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.