Færdselsforseelser

56-årig i koma efter påkørsel

56-årig mand i koma, efter han natten til lørdag blev påkørt af knallert i mørket. Han er alvorligt kvæstet.

Den alvorligt kvæstede mand blev bragt til sygehus efter ulykken. Arkivfoto: Henrik Bo
Den alvorligt kvæstede mand blev bragt til sygehus efter ulykken. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:25

En 56-årig mand fra lokalområdet blev alvorligt kvæstet, da han ved midnatstid natten til lørdag blev påkørt af en knallert på cykelstien på Frederikshavnsvej ved Hørmested mellem Hjørring og Frederikshavn. Knallerten blev ført af en 27-årig mand, også fra lokalområdet, og ifølge politiet ramte han pludselig den 56-årige mand, der kom gående på cykelstien i mørket. Kvæstet i hovedet Den 56-årig har fået svære kvæstelser i hovedet og ansigtet og også pådraget sig lårbensbrud. Han ligger nu i koma på sygehuset, men skulle dog være uden for livsfare, ifølge de meldinger, politiet har fået. Mistænkt for spritkørsel Den 27-årige mand på knallert mistænkes for spritkørsel. Han blev anbragt i detentionen efter ulykken, men løsladt senere lørdag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden