Tilsted

6. klasses farvel-sang

Sammen med Jørgen Thorup, professionel musiker og sangskriver, skrev 6. klasse på Tilsted Skole en sang om "verdens bedste klasse"

Jørgen Thorups selfie sammen med 6. klasse.
Jørgen Thorups selfie sammen med 6. klasse.

TILSTED: På Tilsted Skole er 6. klasse ved at kunne se enden på - ikke deres skolegang, men på deres tid på den lille skole i udkanten af Thisted.

Til sommer bliver de 20 elever spredt til flere forskellige klasser på Tingstrup Skole. Og nogle af dem kommer måske til en anden overbygningsskole.

Så klassen benyttede lejligheden til at digte en farvel-sang om "verdens bedste klasse", da de torsdag fik lov til at prøve at være sangskrivere for en dag. Det skete sammen med deres musiklærer, Kristian Mogensen, og ikke mindst sammen med en professionel musiker og sangskriver, Jørgen Thorup

Han har igennem 10 år rejst landet rundt for at skrive sange sammen med skoleelever.

Det sker i samarbejde med Koda, organisationen, som sørger for, at kunstnerne får betaling, når deres musik bliver brugt. Og at fortælle om værdien af kunstnerisk arbejde - og at man ikke skal stjæle - er den ene del af formålet, fortæller Jørgen Thorup:

- Det andet er at give børnene en oplevelse af at skabe noget sammen. Jeg håber, det kan blive en oplevelse for livet.

Men der er mange andre skoler, hvor det er en større udfordring:

- Den her skole er speciel, fordi de har morgensang hver dag. Det har man ikke så mange steder, fortæller han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden