6 skjulte tegn på at du mangler D-vitamin
Dårligt humør, træthed og hårtab. Det er nogle af de symptomer, du kan have på D-vitaminmangel
D-vitamin har vist sig at beskytte mod en lang række sygdomme, men selvom de fleste har hørt om vitaminets vigtighed, er det ikke alle der forbinder mangel på vitaminet med deres problemer.
Her er 6 tegn på at du lider af mangel på D-vitamin.
1. Dårligt humør
Mangel på D-vitamin kan være forklaringen på at du lider af dårligt humør. Adskillige undersøgelser viser at der er en sammenhæng mellem depression og mangel på D-vitamin, omend forskerne endnu ikke har fundet forklaringen.
2. Smerter
Værker dine led og har du smerter, der er værre end sædvanligt, så kan det være tegn på at du skal spise mere D-vitamin.rig mad. Blandt andet har en undersøgelse fra Loyola University i 2013 vist, at diabetes-ramte kvinders smerter fulgte niveauet af deres D-vitamin i blodet.
3. Træthed
En undersøgelse i 2014 fra Cooper University Hospital, New Jersey, USA, viste at patienter, der fik tilskud med D-vitamin for at kompensere for deres underskud på vitaminet blev mindre trætte.
4. Hårtab
En undersøgelse i 2013 fra Cairo Universitet viste, at kvinder, der led af hårtab, havde markant lavere indhold af jern og D-vitamin i blodet. Indholdet af jern var omkring halvt så stort og indholdet af D-vitamin var omkring en fjerdedel af indholdet hos kvinder uden hårtab.
5. Hukommelse
En undersøgelse fra University of California i september viste, at et lavt indhold af D-vitamin i blodet øgede risikoen for demens-lignende problemer tre gange i forhold til ældre, der havde tilstrækkeligt D-vitamin.
6. Muskelsvækkelse
En undersøgelse i 2013 fra Newcastle University viste, at træthed i musklerne hos deltagere blev reduceret med 20 procent efter tilskud med D-vitamin.
Derfor er E-vitaminer vigtige for dine muskler
En undersøgelse fra universitet i Sao Paulo i Brasilien viste tidligere i 2015, at tilskud med D-vitamin øgede muskelstyrken med 25 procent i forhold til personer, der ikke fik ekstra D-vitamin
Dannes fra UVB-stråler
Vi får D-vitamin, når huden absorberer stråler i den usynlige ultraviolette B-del (UVB) af lysspekteret. Leveren og nyrerne deltager også i processen.
Her er maden med mest D-vitamin
Jo længere væk fra ækvator man bor, desto mindre D-vitamin-producerende UVB lys når jordens overflade i løbet af vinteren. I Danmark giver solen D-vitamin fra maj til september. Når dagene bliver kortere, og vi begynder at tildække arme og ben, begrænser det UVB eksponeringen.
10 vigtige grunde til at spise D-vitamin
Mangel på D-vitamin i kroppen er blevet forbundet med bryst-, tarm- og prostatakræft, hjertesygdom, depression og overvægt. Studier viser, at mennesker med høje niveauer af D-vitamin har lavere risiko for sygdom, selv om man endnu ikke definitivt kan bevise, at D-vitaminmangel er årsagen til sygdommene.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.