EMNER

60 år

Elin Buus.
Elin Buus.

¤Elin Buus, Lindskovvej 7, Hadsund, fylder i dag 60 år. Elin Buus har i den forbindelse valgt at gå på velfortjent pension pr. 1. marts efter næsten 38 år i Danske Bank. Elin Buus har været med i den rivende udvikling inden for dansk bankvæsen - lige fra den håndskrevne bankbog til brug af netbank via iPhone og iPad. I 1974 blev Elin Buus ansat som elev i Landmandsbanken og gennemførte der den traditionelle bankuddannelse. Landmandsbanken lå dengang i Storegade. Kort efter, i 1975, flyttede Elin og banken til nye lokaler i Butikscentret. Efter bankfusionen i 1990 mellem Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken flyttede hun i 1992 med til den tidligere Provinsbanks lokaler på Bankpladsen 4 sammen med alle kollegaerne fra Butikstorvet. Hun har således været tilknyttet Danske Bank i Hadsund i alle 38 år. Uden for banken har Elin også ydet en stor indsats for lokalsamfundet, hvor hun har været i lokalbestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse, kasserer i Fjerboldens Venner samt revisor for Hadsund Line Dance. Efter overgangen til pension skal alle de ledige timer bruges sammen med Jens, der gik på pension i 2010.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden