Dokkedal

60 år

Poul Engelbrecht Nielsen, tidligere SiD-kasserer, Asbyvej 19, Asaa, fylder tirsdag 60 år.

Poul Engelbrecht Nielsen er opvokset i Dokkedal og flyttede i 1961 til Asaa, hvor han arbejdede som kontrolassistent. Efter en kort periode som regnskabsmand hos lokale smedemestre blev han i 1978 ansat som medhjælper på SiD-kontoret i Dronninglund. Året efter fik han stillingen som kasserer. I 1978 blev Poul Engelbrecht Nielsen valgt ind i Asaa Fjernvarmes bestyrelse og blev samtidig kasserer, og det er han stadig. Han har tillige været kasserer for Asaa El-forening, indtil den blev nedlagt. Poul Engelbrecht Nielsen nyder i dag sin pensionisttilværelse sammen med hustruen Asta, der har været ivrig harmonikaspiller i mange år. De har to sønner, som bor i henholdsvis Hals og Hallerup, og desuden har de fem børnebørn.

Forsiden