600 husstande mørkelagt
Højspændingsfejl tog al strøm på Langagervej i Aalborg Øst - det gav bl.a. problemer for NORDJYSKE Medier - opdateret kl. 10.15
Opdateret kl. 10:21
AALBORG: En højspændingsfejl hos Himmerlands Elforsyning betød lørdag morgen, at omkring 600 husstande var mørkelagte i næsten tre kvarter.
Fejlen opstod omkring klokken 7.25, og der var strøm på igen ved godt 8-tiden.
- Der er tale om en højspændingsfejl, og vi har teknikere ude for at lokalisere fejlen, så vi kan få genoprettet strømforsyningen af Langagervej, lød det fra driftsvagten hos Himmerlands Elforsyning, da NORDJYSKE kontaktede HEF for at høre om fejlen.
To timers ventetid
I første omgang lød meldingen på, at der kunne gå op til et par timer, før fejlen var lokaliseret og rettet, men teknikerne fra forsyningsselskabet var altså noget hurtigere, da de kom til stykket.
Alligevel skete der et nyt udfald i strømmen klokken 8.30. Det var ganske kortvarigt, men gav problemer blandt andet i NORDJYSKEs mediehus på Langagervej, hvor radiokanalerne ANR og Aura sendte uregelmæssigt, ligesom der ikke blev opdateret nyheder på tv-kanalen 24 Nordjyske, og heller ikke på mediehusets webside www.nordjyske.dk.
Først omkring klokken 10.15 begyndte systemer og netværk så småt at fungere, og der kunne igen arbejdes på mediehusets platforme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.