600 spejdere på aktiv ås-lejr
Spændende gøremål på sommerlejr
Opdateret kl. 15:28
THORUP: Godt 600 spejdere fra en stor del af Jylland er i denne uge på ås-lejr på Ny Thorup Spejdercenter. Der er masser af liv og aktivitet overalt i lejren. 40 grupper fra KFUM-spejderne deltager, og der er lige så mange små ”byer” i lejren. En af dem er Højene Gruppe fra Hjørring. Her bor 17 juniorer og 11 spejdere i Fuglereden. De enkelte patruljer har også fuglenavne, Fuglekongen, Blåmejsen og Storken.
Højene Gruppen har etableret et bad. Bag presenninger kan man uforstyrret få et bad. For at spare på vandet, sendes der ikke vand ud gennem slangen, mens man sæber sig ind. Spejderne sørger på skift for, at vandet pumpes til bruseren. Det sker med en hånddrevet pumpe.
Højene Gruppe har også en anden opfindelse. Det er en mælkejunge, der er forsynet med nogle aggregater, og som kan opvarme vandet over bål.
- Det varme vand lægger sig øverst, og kan så tappes, fortæller juniorleder Connie Jepsen.
Menuen denne dag står på chili med kartofler.
Madmæssigt kommer spejderne næsten kloden rundt. Der serveres mad fra Sverige, Japan, Afrika, Kina og typisk dansk mad er der også i form af danske svinekoteletter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.