600 til aktionærmøde
Omkring 600 aktionærer var med, da Danske Andelskassers Bank afholdt aktionærmøde med nyt fra banken, uddeling af priser og musikalsk underholdning ved Allan Olsen.
2016 blev et rigtig godt år for Danske Andelskassers Bank. Banken, hvis filialer er kendt under navnet Andelskassen, kunne for nylig præsentere et regnskab, der fortalte om overskud på 50 mio. før skat i 2016.
Derfor var der masser af positive ord fra bankens ledelse, da Andelskassen onsdag 1. marts afholdt aktionærmøde i Hobro Idrætscenter. På programmet var også god mad, prisuddelinger og musikalsk underholdning ved Allan Olsen.
Aktionærmødet var for bankens aktionærkreds Østjylland, der omfatter filialerne i Grenaa, Hammershøj, Hobro, Randers og Aarhus samt Erhvervscenter Østjylland i Randers.
Blandt aftenens højdepunkter var uddelingen af Andelskassens priser, som banken hvert år giver til en række ildsjæle for deres indsats for at skabe glæde og sammenhold lokalt.
Andelskasseprisen gik til Lene og Peter Leth fra Hobro. Parret har i årevis ydet en stor indsats for bevarelsen og udviklingen af det maritime miljø på havnen i Hobro. Med prisen fulgte 5.000 kr. og en unik statuette, skabt af kunstneren Jørgen Pedersen fra Herning.
Foruden Andelskasseprisen uddelte banken tre: "Sammen kan vi mere-priser" på hver kr. 15.000. De gik til Djurslands Juniorbrandkorps, Ørsted Kros Venner/Hovedbestyrelsen for Ørsted Kro, og Cafe Campus i Rønde.
På mødet blev bankens aktionærråd i kreds Østjylland valgt. Det består nu af: Arne Nordentoft Andersen, Tjele, Marcellus Arnoldus Arkesteijn, Hobro, Ole Baadsgaard, Løgstør, Carlo Bach Greve, Aalestrup, Inge Greve, Grenaa, Anders Gundersen, Aars, Jens Jørgensen Hald, Hobro, Kresten Hansen, Tjele, Gunnar Jensen, Løgstør, Hans Toft Jensen, Hadsund, Connie Skaarup Kloster, Hobro, Flemming Larsen, Grenaa, Jan Wahl Meincke, Møldrup, Poul Ejnar Rovsing, Grenaa, Finn Westergaard Svenstrup, Løgstør, Morten Hove Sørensen, Thisted, Jørgen Thomassen, Tjele, Henry Thorup, Grenaa, Heinrich Møller Thrane, Grenaa, og Karen Tolborg Thyssen, Støvring.
Aftenen sluttede af med, at den landskendte sanger og sangskriver Allan Olsen underholdt de hen ved 600 aktionærer, der var mødt op i Hobro Idrætscenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.