Sulsted

61-årig kvinde dræbt - søn anholdt

Familiedrama endte tragisk - politi vil ikke oplyse hvordan kvinden blev dræbt

Foto: Martin Damgård
Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 14:51

SULSTED: En 61-årig kvinde fra Sulsted er natten til lørdag blevet dræbt i sit hjem på Sigurd Hoels Vej i Sulsted.

Politiet fik anmeldelsen klokken 03.30. Det var kvindens mand, der alarmerede politiet.

Den 64-årige mand oplyste, at hans 30-årige stedsøn havde dræbt sin moder.

Den dræbte kvinde lå stadig i huset, da politiet ankom til stedet, hvor den 30-årige stedsøn også befandt sig.

- Patruljen kunne konstatere at den 61-årige kvinde lå død i stuen. Den 30 årige var i huset og blev uden dramatik anholdt kl. 0340, oplyser vagtchef Michael Elkjær, Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Gerningssted afspærret

Vagtchefen ønsker ikke overfor NORDJYSKE at uddybe, hvordan den 61-årige kvinde er blevet dræbt.

- Gerningsstedet er lørdag formiddag afspærret, og politiets teknikere og efterforskere er lige nu i gang med undersøgelser. Der vil blive foretaget ligsyn på stedet, oplyser vagtchefen.

Pårørende er underrettet.

Den 30-årige, der ligesom både den dræbte og hendes 64-årige mand bor i huset, bliver lørdag klokken 14 fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aalborg.

Politiet vil ikke oplyse yderligere, før der er afholdt grundlovsforhør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden