625 ansatte hos Telenor får ny arbejdsgiver
Teleselskabet udliciterer sin kundeservice i Aalborg. De fleste bevarer deres job, men fyringer kan ikke undgås.
Medarbejderne ved Telenors kundeservice i Aalborg får ny arbejdsgiver. Teleselskabet forhandler i øjeblikket med en stor, international partner om at overtage drift og udvikling af selskabets kundeservice. Overdragelsen skal ske pr. 1. september i år, ifølge en hensigtserklæring, som de to parter har underskrevet. Administrative stillinger forsvinder Det er planen, at kundeservice-funktionen bevares i Aalborg. Aftalen betyder, at hovedparten af de nuværende 615 medarbejdere får ny arbejdsgiver, mens en mindre del må regne med at miste deres job. - Vi forventer, at de fleste af de medarbejdere, der i dag er direkte beskæftiget med kundeservice, beholder deres job. Til gengæld må det forventes, at nogle af de administrative stillinger nedlægges, oplyser pressechef Peter Glüsing, Telenor. Hvordan aftalen præcist bliver, afhænger af den due diligence - tjekliste - af Telenors kundeservice, de to parter vil gennemføre i de kommende måneder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.