Pension

65 år

Søren Lausted, cand. arch., Sandgade 30, Hirtshals, fylder lørdag 65 år.

Søren Lausted
Søren Lausted

Søren Lausted er født i Varde og opvokset i Nr. Nebel. Han er nysproglig student fra Vestjysk Gymnasium i Tarm, og umiddelbart herefter aftjente han værnepligten og var sergent i Flyvevåbenet. Efter militærtiden gik turen til det juridiske fakultet på Aarhus Universitet. Ti års ophold i det østjyske endte dog med en afgangseksamen fra Arkitektskolen i Aarhus. Efter ansættelse hos Kolding Erhvervsråd flyttede Søren Lausted i 1978 til Hirtshals, hvor det blev til mere end 20 spændende arbejdsår - først med Nordsøcentrets etablering og siden som museumsinspektør, udstillingsleder/souschef og fungerende leder på Nordsømuseet. Efter færdiggørelsen af Oceanariet i 1998 opsagde Søren Lausted sin stilling på Nordsømuseet - det nuværende Nordsøen Oceanarium - for at søge nye græsgange. Denne beslutning førte til vidt forskellige opgaver og destinationer rundt i verden spændende fra jobbet som chauffør og pædagogmedhjælper i Hjørring/Nørlev over repatriering i Somalia og Kosovo til ledelsesrådgivning i Zimbabwe. I 2004 -05 var Søren Lausted efter opfordring fra den daværende ledelse i godt et års tid tilbage på Nordsømuseet for at stå i spidsen for genopbygningen af nye udstillinger i Oceanariet efter den store brand. Herefter stod der atter Zimbabwe på programmet. Søren Lausted vendte hjem i august 2006. Det viste sig snart, at "det grå guld" var knap så værdsat som "annonceret", hvorfor han i 2007 besluttede at gå på efterløn. I efterlønsperioden har han blandt andet udført mindre opgaver for Nordsøen Oceanarium. I 2009 opstod muligheden for endnu et ophold i det afrikanske. Søren Lausted tog afsted og fungerede i en periode som repræsentant for den danske Baptistkirke i Rwanda.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden