65-årig sigtet for voldtægt af pige
65-årig mand fra Hjørring-området sigtet for groft sexovergreb og trusler på livet mod en nu 13-årig pige
Opdateret kl. 15:09
HJØRRING: En 65-årig mand fra Astrup blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Han er sigtet for sexovergreb mod en dengang 12-årig pige. Overgrebene er så voldsomme, at politiet betragter det som voldtægt, oplyser anklager Peter Rask fra Nordjyllands Politi.
Manden er sigtet for i to tilfælde at have misbrugt pigen i 2011. Første gang tiltvang han sig anden kønslig omgang end samleje med pigen, som på det tidspunkt var 11 år.
Anden gang skulle han angiveligt have begået fuldbyrdet voldtægt af pige, der pigen var 12 år.
Nægter sig skyldig
Den 65-årige er ven af pigens far, og overgrebene er sket på tidspunkter, hvor pigen og hendes søskende har overnattet hos den 65-årige. Faren er på ingen måde indblandet i sagen, fortæller Peter Rask.
Det var pigens mor, der anmeldte den 65-årige, efter at pigen selv havde fortalt om overgrebene.
Grundlovsforhøret bliver holdt for lukkede døre af hensyn til pige og den videre efterforskning.
Den 65-årige nægter sig skyldig i alle anklager. Han kærede ikke varetægtsfængslingen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.