66-årig kørt over af traktor
Gårdejer alvorligt kvæstet, da han blev kørt over af traktors baghjul
Opdateret kl. 19:45
STORVORDE: En 66-årig gårdejer er blevet alvorligt kvæstet efter en arbejdsulykke på en ejendom ved Storvorde.
Ulykken skete onsdag eftermiddag omkring kl. 16.
Gårdejeren var på vej ud at rense nogle dræn sammen med en medarbejder fra en maskinstation, da episoden fandt sted.
Den 66-årige stod på traktorens trinbræt, mens traktoren kørte, men uheldigvis knækkede trinbrættet, og manden blev kørt over af traktorens ene baghjul, oplyser vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi.
Gårdejerens maveregion og ben blev kørt over, og han blev alvorligt kvæstet. Han blev kørt på sygehuset med politieskorte.
En akuthelikopter blev også kaldt til ulykkesstedet. Men man vurderede, at det var hurtigere at køre den 66-årige direkte til Aalborg Universitetshospital end at flytte den kvæstede fra helikopterens landingsplads til en ambulance, som kunne køre ham det sidste stykke vej til sygehuset.
Arbejdstilsynet blev underrettet og har foretaget undersøgelser på stedet, hvor ulykken fandt sted.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.