Håndbold

7.500 overnatninger i Aalborg

Norske håndboldtilskuere skaber omsætning i byen

Hotellerne er næsten fyldte på grund af håndbold EM.
Hotellerne er næsten fyldte på grund af håndbold EM. www.justine-images.eu

Opdateret 24. maj 2022 kl. 12:54

AALBORG: Der er nærmest udsolgt på hotellerne i Aalborg i øjeblikket.

Årsagen er EM i Herrehåndbold, hvor en af de indledende runder spilles i Gigantium 12., 14. og 16. januar, og ifølge Dansk Håndbold Forbund har mellem 1.500 og 1.700 nordmænd købt en billetpakke, der omfatter alle tre kampe.

Pressen er med

Det svarer til mindst 7.500 overnatninger og hertil kommer et massivt opbud af norsk presse, som er i Aalborg for at dække deres landsmænds bestræbelser på at kvalificere sig til at fortsætte til Herning eller Århus.

Flere af de norske håndboldfans udnytter muligheden for at kombinere en miniferie i den nordjyske hovedstad med opbakning til landsholdet, og det er borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) naturligvis glad for.

Klingende mønt

- Det er virkelig rart, at det er lykkedes for os at få omsat vort værtskab til klingende mønt, så byens hoteller og restauranter får glæde af det og vil mærke på omsætningen, at der er gæster i byen, siger han.

- Vi har Norge som et særligt fokus i forhold til turisme. Og omtale betyder i den sammenhæng også meget, så vi håber naturligvis på, at flere nordmænd fremover vil besøge os, tilføjer han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden