70 år

Arne Jensen, Rosenlund, Hollenstedvej 3, Ørum, Hjallerup, fylder lørdag 70 år

Arne Jensen

Arne Jensen

Arne Jensen er opvokset i Vodskov og er nummer tre i en børneflok på fem. Efter endt skolegang arbejde han ved landbrug på Horsens Enge, og senere blev han medhjælper på Rærup Mejeri. I 1963 blev han gift med Inga, og de flyttede til Horsens Enge, hvor han om morgenen kørte mælk ud til borgerne i Vodskov og om eftermiddagen kørte med renovation. Derefter blev han tankpasser i Aalborg, og jobbet blev udvidet med undervognsbehandling, som han nærmest stod for. I 1971 flyttede de til leje i Bouet ved Ørum. I 1972-73 overtog Arne Jensen grisene på ejendommen. Efter et par år købte de Rosenlund, hvor han lavede griseproduktion, som efter nogle år blev afviklet på grund af dårlige bygninger. Interesse for at være selvstændig var der stadig, så han startede Skalborg Undervognsservice i 1980. Han solgte firmaet i 2000. I dag nyder han sammen med Inga sit otium i Ørum og er aktiv i byens gøremål samt i deres sommerhus i Hou, som også deres to børn, svigerbørn og seks børnebørn nyder godt af. Dagen fejres sammen med familie og venner.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.