Peter stortrives med opgaverne og samværet med kollegaerne.

- Jeg skal jo ikke længere være på arbejdsmarkedet. Men det her er sjovt, og man holder sig i gang, siger Peter Hinsch.

- Tænk sig, jeg kan køre rundt i toget - og få penge ud af det også, smiler han med glimt i øjet.

Og børnetivoliet og toget er to af Peters favorit-forlystelser. Som togfører har han passeret hundredvis af sveller. Og et ukendt antal gange er han da også blevet foreviget til familiealbummet sammen med piger og drenge, der har assisteret togføreren på turen rundt i parken.

- Men jeg har passet de fleste af forlystelserne.

Peter er ikke selv vild med de store forlystelser.

- Men min datter fik mig lokket med i Falken for første gang i år. Jeg blev næsten tvunget til det. Jeg overlevede, men hovedet var godt nok ved at falde af, griner han.

På high-five med de unge

Næste sommer fylder Peter Hinsch 75 år og han har ikke planer om at stoppet i sommerlandet. Når foråret kommer i 2014, vil han - hvis alt går efter planen - igen være at finde i de røde Faarup-uniformer. Fordi det er sjovt - og ikke mindst fordi han har gode kollegaer.

- Man har nogle gode kammerater i alle de unge mennesker og de andre seniorer. Vi er som en stor familie.

- De unge kommer tilbage sommer efter sommer - nogle af dem har jeg kendt i over ti år. Vi har det rigtig skægt sammen - det er både med high-five og det hele, tilføjer han og røber, at han nogle gange må lægge sine hvide ben til drillerier fra yngre kollegaer - sådan i al venskabelighed, forstås.

Firmaets mand

Service er i fokus hver eneste dag og time i Faarup Sommerland - og den erfarne seniormedarbejdere nyder dagene blandt store og små gæster.

- Man skal være minded for service, man skal kunne snakke med folk og hjælpe dem.

Peter Hinsch er firmaets mand forstået på den måde, at han kærer sig om parkens ve og vel - og ikke mindst om besøgstallet.

- Det er ikke ens egen butik, men vi kan godt lide, når det går godt, og der er mange mennesker. Vi seniorer vædder tit om hvor mange, der kommer i dag - og den der taber, får lov at give en øl, når vi er færdige med at arbejde.

- Vi sætter en ære i, at besøgstallet bliver større end budgettet - på den måde lever vi med i det. Det skal man også, når man er sådan et sted - ellers skal man ikke være der.