8-årig kørte galt med fuld far på passagersædet
Sønnike blev kaldt til værtshus for at fragte drukken far hjem
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:16
POLEN: En polsk mand på 38-årig kan formentlig se frem til en fængselsstraf efter en episode, hvor manden drak sig hønefuld på et værtshus.
Manden var nemlig udmærket klar over, at han ikke kunne køre sin bil hjem efter værtshusbesøget.
I stedet ringede han prompte til sin blot otteårige søn, så han kunne komme forbi pubben og køre sin far hjem, skriver mx.dk.
Kørte galt
Godt nok var det ikke første gang, at den otteårige sad bag rattet. Faderen havde tidligere ladet sønnike styre bilen på vej til supermarkedet i weekenden, men turen hjem fra pubben gik ikke så smertefrit.
Far og søn endte nemlig med at køre galt i deres Opel Corsa, da den ramlede sammen med en anden bil.
Begge to måtte sammen med tre passager fra modpartens bil en tur på sygehuset. Heldigvis kom ingen alvorligt til skade, men den 38-årige fulderik risikerer nu at måtte tilbringe op mod fem år i fængsel, fordi han har bragt et mindreårigt liv i fare.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.